Børne- og Ungdomskorsstævne
Med Christine Toft Kristensen og Laila Høgild som instruktørerHar du som korleder brug for ny inspiration, kollegialt samvær med andre korledere eller har du bare lyst til en anderledes oplevelse sammen med dit kor, så er dette korstævne helt sikkert noget for dig. I løbet af dagen, hvor koristerne får rørt stemmerne sammen med mange andre glade sangere, så bliver der også mulighed for snak, kaffe og hygge.
Alle er velkomne uanset hvor mange du har med i dit kor eller hvor meget erfaring du har som korleder. Det hele slutter med en koncert/åben korprøve kl.15.00, hvor alle interesserede er velkomne til at høre, hvad der er blevet arbejdet med på stævnet.
Børnene vil blive delt i et børne- og et ungdomskor, og til at lede dem igennem dagen, har vi hyret to dygtige instruktører:
Christine Toft Kristensen og Laila Høgild Nielsen
Christine Toft Kristensen er kandidat i orgel fra Det Jyske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium og er ansat som organist og korleder ved Billund Kirke samt som timelærer ved Løgumkloster Kirkemusikskole, hvor hun underviser i børnekorledelse. Christine har været instruktør ved flere korworkshops i blandt andet KORLIV-regi. Christine er desuden medforfatter til bøgerne Babysalmesang med mere, Kirke med demensramte og Syng med konfirmander.
Laila Høgild Nielsen er ansat som kirkemusiker ved Vejgaard Kirke, hvor hun bl.a. arbejder med børnemusik (babysalmesang og bongo), kor (Spirekor, ungdomskor, sognekor og kvindekor) og så er hun primus motor på Kirke i børnehøjde. Laila har også skrevet adskillige børneforestillinger som hun optræder med. Laila brænder for musik og formidling for børn. Udover at være uddannet organist fra kirkemusikskolen, er hun også cand. musicae fra Det Jyske Musikkonservatorium med børnemusik og sang, spil og bevægelse som hovedfag.
Til korlederen:
Invitation til korsangerne og deres forældre med tilmelding til stævnet kan downloades her.
Plakat til ophængning som reklame for stævnet kan downloades her.