Studiedage i Nodebiblioteket
Hvert år i juni måned har korledere i KORLIV en fantastisk – og gratis – mulighed for i 1-3 dage at fordybe sig i Nodebibliotekets samling af over 15.000 kornoder.
Der er kyndig rådgivning ved faglig konsulent Gitte Preussler og bibliotekar Annette Brøchner Lindgaard under Studiedagene i Løgumkloster.
Korledere fra hele landet kommer for at fordybe sig og videreudvikle korarbejdet i et fagligt inspirerende miljø. Mange benytter nodesamlingen, når de tilrettelægger repertoire for den kommende korsæson.
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter stiller deres skønne studielejligheder frit til rådighed. Her er køkkenfaciliteter i forbindelse med værelserne, og det er muligt at tilkøbe måltider på Løgumkloster Refugium. Værelserne fordeles efter først til mølle-princippet, og der er et begrænset antal pladser.
Ved studiedagene står både korfaglig konsulent Gitte Preussler og bibliotekar Annette Brøchner Lindgaard klar med kyndige råd og vejledning.
Der adgang til Nodebiblioteket hele året rundt for alle interesserede. Studiedagene er forbeholdt KORLIVs medlemmer.
Kontakt faglig konsulent ved Nodebiblioteket Gitte Preussler på nodebiblioteket@fuk.dk / tlf. 21 68 82 36