Skriv sange til og om Fastelavn
KORLIV – folkekirkens kororganisation kalder alle fantasifulde, musikelskende og legesyge autorer og komponister til at skrive enkle korsange om fastelavn til ny korudgivelse for Spire- og Børnekor.
KORLIVs forlagsudvalg udgiver i disse år en lang række temabaserede korsatser der kan bruges til Høst, Kyndelmisse, Allehelgen og nu også Fastelavn.
Emnet Fastelavn er bredt og rammer naturligvis søndagen med udklædning og tøndeslagning, men også fastetidens tema.
Du har nu mulighed for at få udgivet dit bidrag til Fastelavn. Hvis det udvælges til at komme med i den kommende korudgivelse, udbetales et symbolsk honorar på kr. 2500 kr.
Kriterier for sange om Fastelavn:
- Niveau 1 -2 = én-stemmighed eller enkel 2- stemmighed
- For børn i alderen 6 – 10 år
- Gerne mundret og læsevenlig tekst eller tekst, der kan læres udenad - med omkvæd
- Max. 4 vers
Frist for indsendelse af Fastelavnssange til forlagsudvalget er d. 1/4 2027.
Sange indsendes til forlagsudvalgets formand Bente Kiil Toftegaard: bkt@bronshojkirke.dk
For yderligere spørgsmål: Kontakt Bente bkt@bronshojkirke.dk eller Mie på mie@korp.dk