Historien

KORLIV - folkekirkens kororganisation har i over 50 år arbejdet for at styrke korsangen i hele landet.

 


 

Formålet ved oprettelsen var at skabe en organisation, der kunne danne paraply over alle kor, og som desuden kunne arbejde med repertoire, som dels var anvendeligt for det enkelte kor, men som også var anvendeligt i forbindelse med gudstjenesten.

Siden har KORLIV udviklet sig til landets største kororganisation med 13.000 korsangere og korledere fordelt på otte stiftskredse over hele landet.

Aktiviteterne omfatter blandt andet kurser og coaching for korledere, sangstævner, nodeudgivelser, erfaringsudveksling, faglig kompetence-opbygning og politisk påvirkning af korsangens rammevilkår.