Staldtip 1: Ryste 1 - 2 - 3 - 4 - 5

Denne kropslige øvelse er god til alle aldersgrupper som led i opvarmningen eller som en icebreaker / hjernepause i løbet af korprøven. Her trænes koordination, rytme og samarbejde. 

Systemet er, at man først ryster højre hånd 5 gange, så venstre hånd, højre fod og til sidst venstre fod, hvorpå man vender tilbage til højre hånd. Denne gang kun 4 gange. Når man kommer ned på 1 gang på legemsdel får man travlt.