De gode stræk

Staldtip #76

Fire øvelser til opvarmning af kroppen, så den bliver klar til at synge.
 
Beskrivelse
1) Forsiden af kroppen:
- Stræk armene så langt som muligt op mod loftet med flettede fingre og håndfladerne opad. - Tag herefter hænderne fra hinanden, kom op på tæerne og vink til stjernerne.
- Tag armene langsomt ned med armene ud til siden
- Rul skulderen bagud - frys i positionen med skulderen bagud i 5 sekunder - og slap af.

2) Flankerne:
- Saml hænderne med strakte arme over hovedet og bøj til siden.
- Træk i den arm der er op mod loftet for at få et større stræk.
- Drej overkroppen lidt for at få et stræk bag skulderbladene.

Sørg for at hofterne bliver på midten under hele øvelsen.
Husk at trække vejret under øvelsen.

3) Nakke- og rygstræk:
- Sæt hænderne bag nakken og bøj langsomt frem i en rullende bevægelse, hvor ryggen krummes mere og mere, indtil overkroppen hænger helt ned foran. Slip taget bag nakken undervejs og lad armene hænge løst ned.
- Man må gerne bøje knæene.
- Husk at trække vejret evt. med modstand.
- Rul langsomt op igen - ryghvirvel for ryghvirvel - rul hovedet op på plads til sidst.

4) Struben:
- Læg hænderne krydsede oven på hinanden på kravebenet og træk lidt ned ad.
- Stræk hagen op mod loftet og mærk strækket omkring hals og strube.
- For at få stræk på siden af halsen lænes lidt til siderne
- Kom ind på midten igen stræk hagen op mod loftet og lav kysselyde.
- Tag hovedet op på plads og slip taget med hænderne.

Slut af med at ryste kroppen lidt.
 
For materiale om lignende emner søg på
Stemmetræning - opvarmning