Reaktionsleg
Staldtip #45
I denne leg træner man sangernes fokus og reaktionsevne, så de bliver lynhurtige til at reagere på dirigentens direktion og anvisninger. Og som det allervigtigste er der garanti for grin og mulighed for at lære at fejle sammen.
Beskrivelse
Koret deles op i par, som står overfor hinanden.
Tallene 1-3 har hver en bevægelse, som udføres synkront
1 = man slår hinanden i højre hånd (high five)
2 = man slår hinanden i venstre hånd (high five)
3 = man slår hinanden i begge hænder.
Korlederen står i midten og holder pulsen og råber tallene 1-3 i tilfældig rækkefølge på slagene 1 og 3. Sangerne skal udføre det aftalte klap på slagene 2 og 4.
Legen kan udvides således:
4 = man sparker til hinandens højre fod og
5 = man sparker til hinandens venstre fod.
For materiale om lignende emner søg på
Fokus - trivsel - samarbejde - rytmetræning