Frys på akkorden

Staldtip #131

“Frys på akkorden” betyder, at man stopper det melodiske forløb og bliver liggende på én lang tone. Hvis der er flere stemmer, vil der dannes en akkord.

At fryse på akkorden giver både dirigent og sangere mulighed for at lytte efter om akkorden stemmer, dvs. om tonerne er intoneret helt rigtigt i forhold til hinanden og om der er den rigtige balance mellem stemmerne.

Det giver også sangerne mulighed for at vænne sig til og øve sig på en svær akkord eller svære spring, samt at forstå harmonikken, hvilket er forudsætningen for at synge og intonere rigtigt.

Denne metode kan med ligeså stor gavn benyttes ved enstemmig sang.

Beskrivelse
Sangerne synger en sang igennem og på et givet tidspunkt siger dirigenten “Frys akkorden” og viser med hænderne, hvilken akkord sangerne skal “lande på”.
I videoen benyttes VOPA*- tegnet for “Frys akkorden”.
Dirigenten og sangerne har nu mulighed for at rette akkorden til mht. intonation, balance, klang, udtale osv.

For materiale om lignende emner søg på
Intonation - hørelære - metodik

*VOPA står for Vocal Painting - for at se mere om dette emne søg på Vocal Painting