Faldgruber i slagskemaet

Staldtip #52

Med udgangspunkt i et 4/4-dels slagskema gennemgås nogle af de mest gængse faldgruber, vi som dirigenter bør undgå når vi dirigerer.

Med disse tips kan du få en endnu mere lækker direktion, som bliver endnu mere tydelig for dine sangere.

Beskrivelse
1.  På 2-slaget skal du være opmærksom på ikke at svinge hånden så meget ind mod kroppen, at håndryggen kommer udad.
2. På 3-slaget skal du være opmærksom på at få albuerne med ud i bevægelsen, så du dirigerer med hele armen og ikke kun med underarmen.
3. Lad 4-slagets slagpunkt ligge tæt på ”slagbordet” dvs. på samme linie, som de andre slagpunkter. Hvis 4-slaget ligger for højt kan blive utydeligt.
4. Da slagvejen mellem 4-slaget og 1-slaget er længere end mellem de andre slag, så skal dette kompenseres ved at bevæge hånden en smule hurtigere for at undgå, at 1-slaget ikke kommer for sent.
 
For materiale om lignende emner søg på
Direktion