Øvefiler: Logic Pro
Staldtip #125
Indstuderingen tager meget kortere tid til selve korprøven, hvis sangerne har mulighed for at forberede deres stemme inden korprøven. Her er øvefiler en rigtigt stor hjælp for sangere på alle niveauer.
Én måde at lave øvefiler på er, at korlederen indsynger alle stemmer i et lydprogram eks. Logic eller Garageband.
Man kommer ikke udenom, at det er meget tidskrævende for korlederen at lave disse lydfiler, men til gengæld kan man bruge tiden i korprøven på det allersjoveste; nemlig at lave musik sammen.
Denne form for lydfiler har ydermere den store fordel til forskel fra midifiler eller klaverindspilninger, at sangerne ikke alene kan høre rytme og toner, men også tekstlægning og hvilken frasering, dynamik og udtryk, som korlederen ønsker.
For materiale om lignende emner søg på
Instudering - metodik - praktiske tips