Konference: Fremtidens korledere

Kom med til konference i Odense om fremtidens korledere - og vær med i debatten om, hvor de skal komme fra?
Koralliancen Konference

Koralliancen inviterer alle med interesse for korsang og musik til en konference om, hvordan vi kan styrke det danske sang- og kormiljøet - herunder hvordan vi bedst styrker fødekæden hele vejen gennem uddannelsessystemet?

Koralliancen har inviteret en række paneldeltagere fra blandt andet Musiklærerforeningen, Sangens Hus og Det Jyske Musikkonservatorium til at give deres perspektiver på problemstillingen.

Vi har brug for at få mange perspektiver på dette, så kom endelig og sæt dit eget aftryk på debatten!

Koralliancen oplever, at i de sidste mange år er sang og musik blevet nedprioriteret igennem uddannelsessystemet - fra pædagog- og lærerseminariet, over folkeskolerne, der ikke længere har morgensang, til gymnasierne, der ikke længere har det som alment fag, men kun som valgfag.

Det gør, at der er mange i Danmark, der ikke får et forhold til sin egen stemme. Mange synger kun fællessang, hvis der er en professionel til stede til at synge for. Derudover har skolerne generelt svært ved at skaffe musiklærere, og korene har generelt sværere ved at rekruttere sangere i forhold til tidligere.

I denne debat vil vi diskutere, hvad der skal til for at fremme sangen og korsangen hele vejen op igennem fødekæden.

Hvem er Koralliancen?

Koralliancen er et fagligt netværk af danske kororganisationer, der alle arbejder for at styrke korlivet i Danmark. Netværket er KORLIV – folkekirkens kororganisation, Kor72, Syng.dk og Danske Korledere.

www.koralliancen.dk

fredag 27. sep. 2024
Kl. 10.00

fredag 27. sep. 2024
Kl. 15.00

Lokation
Fredens Kirke, Skibhusvej 162, 5000 Odense C

Tilmelding
Tilmelding Koralliancen Konference i Odense

Pris for medlemmer
150 kr. inkl. forplejning

PRIS FOR ØVRIGE
150 kr. inkl. forplejning

yderligere information
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 4. september via link ovenfor