Klang og stemme
Kortools bidragsydere 2024: Korkollektivet
Her finder du introduktion til en måde hvorpå du, sammen med dit kor, kan udforske stemmens forskellig typer klang og på den måde udvikle sangerne vokale muligheder. Det gøres ved at arbejde i ekstremer og på den måde finde det som vi kalder stemmeparametret.
Klang og stemme
Vi er så privilegerede, at vi alle går rundt med hver vores stemme. Og noget af det bedste ved at synge i kor er, hvordan mange stemmer klinger samtidig og lyder som én. Men det er også svært at klinge godt sammen, og det kræver meget af os som korledere og af sangerne selv. Det kan være en udfordring at beskrive med ord, hvordan man som korleder ønsker at noget musik skal lyde, for hvis man ikke taler i billeder, som sangerne kan forstå, så ender det med, at alle forklaringerne forvirrer mere end de gavner - og hvad gør vi så?
Arbejde i ekstremer
Vi kan få kortlagt vores korsangeres stemmer ved at arbejde i ekstremerne, og på den måde lærer vi grænserne for, hvad deres stemmer kan på nuværende tidspunkt. Det kan vi kalde for vores stemmeparameter.
Det gør man med udgangspunkt i et bestemt fokus. Det kan være krop, performance, volume, udtryk, klang og meget, meget mere. Det er vigtigt, at det valgte fokus er tydeligt for sangerne. Denne måde at arbejde på kan både bruges under indstudering, detaljearbejde og koncert - men selvfølgelig også som en icebreaker, når korprøven starter.
I øvelserne skal vi huske, at vi godt kan være i ekstremerne, men hvis vi faktisk har fundet frem til den lyd, vi gerne vil have i en sang, så lad korsangerne synge med denne lyd i et stykke tid, så de bliver bevidste om, hvordan netop denne lyd føles i deres stemme og krop.
Øvelsen går ud på
Koret skal synge et stykke musik, de kan udenad. Det kan være enstemmigt eller flerstemmigt.
Læg fokus på høj klang eller bred klang.
Mens I synger, skal korsangerne kopiere, hvordan korlederens klang er. Husk at overdrive!
Obs: Man kan også lave øvelsen i små grupper, eller man kan lade en korsanger synge for.
Øvelsen går ud på
Koret skal synge et stykke musik, de kan udenad. Det kan være enstemmigt eller flerstemmigt.
Læg fokus på volume.
Mens I synger, skal korsangerne kopiere, hvordan korlederens volume er. Husk at overdrive!
Obs: Man kan lave øvelsen i små grupper også, eller man kan lade en korsanger synge for.
Øvelsen går ud på
Koret skal synge et stykke musik, de kan udenad. Det kan være enstemmigt eller flerstemmigt.
Læg fokus på nasal klang eller luftig klang.
Mens I synger, skal korsangerne kopiere, hvordan korlederens klang er. Husk at overdrive!
Obs: Man kan lave øvelsen i små grupper også, eller man kan lade en korsanger synge for.
Udover at bruge vores stemme som guideline, så kan vi kan bruge vores volumeknap fra VoPa og sætte fokus som overskriften. På denne måde kan skrue op og ned for det! Det virker intuitivt for korsangerne at reagere på det, når de først er blevet bevidst om, hvad grænserne er, og det holder deres opmærksomhed skærpet. Derudover kigger de op, lytter til, hvad der sker omkring dem, og koret får en mere samlet og egal klang. Vi skal bruge vores ører lige så meget som vores stemmer, når vi synger.
Børnekor
Når vi laver parametre med børn, kan det være en god idé at give dem billeder på, hvad yderpunkterne er. F.eks. syng så kraftigt som en elefant eller så stille som en mus. Syng nasalt som en heks eller luftigt som en tumpet trold.
Hvis man vil overdrive det endnu mere, kan man tilføje bevægelser til yderpunkterne og få et godt grin samtidig med, at de bruger hele deres krop til at synge og derved passer på deres stemmer i udvikling.