18 dec. 2023

Syng for Håb og Handling i Odense

Kom og syng alle sange og korsatser til Håb & Handling til lancering af sanghæftet i Odense Domkirke d. 4. februar 2024 kl. 15.

Af Karen Bendix
Forside Sange Om Håb Og Handling (1)

Kom til det store sang- og korarrangement ’Syng for håb og handling’

Odense Domkirke, søndag d. 4. februar 2024 kl. 15.00.

Sange om Håb & Handling og de tilhørende korsatser blev i oktober udsendt til alle KORLIVs medlemmer med medlemsbladet. Nu skal sangene og satserne ud at leve i korene. Det sker bl.a. ved et stort sang- og korarrangement i Odense Domkirke, som Folkekirkens Nødhjælp er vært for. 

Her vil KORLIV og Folkekirkens Nødhjælp lancere den fælles sangudgivelse ’Sange om håb og handling’ med fællessang og kor. Motetten fra koret SNUK (Svendborg Nye Ungdomskor) vil bl.a. synge nogle af de nye korsatser. Nikolaj Paakjær vil synge sit bidrag til sanghæftet. Og musikerne Mads La Cour, flygelhorn
Morten Øberg, saxofoner og Povl Christian Balslev, klaver, vil akkompagnere.

Skuespiller Thure Lindhardt er fortaler ved arrangementet, hvor Biskop over Fyens Stift, Mads Nissen og konstitueret generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær vil tale og flere af sangskriverne fra udgivelsen vil være til stede.

Efterfølgende er der reception i kirkens lokaler, hvor det skal handle om sogneindsamlingen 2024. Korarrangementerne til Sange om Håb og Handling vil være oplagte for korene at synge i kirkerne i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamlingen. 

Tilmelding er ikke nødvendig.

Hvis du ikke har modtaget KORLIVs medlemsblad med sanghæftet, kan det ligge på jeres kirkekontor. 

Læs mere om samarbejdet om Håb og Handling og download korsatserne og sanghæftet her.

Flere nyheder

Erfaren projektleder søges til KORLIV - folkekirkens kororganisation
Er du en struktureret projektleder, har du interesse for musik og korsang og erfaring med at arbejde med frivillige er jobbet som projektleder hos KORLIV – folkekirkens kororganisation måske noget for dig.
Bliv korleder for demensramte
Du kan nu tilmelde dig Sangens Hus' kursus for korledere i ledelse af demenskor. Kurset udbydes i samarbejde med Alzheimerforeningen og Center for Dokumentation og Forskning i Musikterapi på Aalborg Universitet.
Positive takter og klare stemmer på KORLIVs årsmøde
Der var god stemning, spændende drøftelser og dejlig korsang på KORLIVs årsmøde, hvor en række nye ansigter blev valgt ind i hovedbestyrelsen.
Syng for Håb og Handling i Odense
Kom og syng alle sange og korsatser til Håb & Handling til lancering af sanghæftet i Odense Domkirke d. 4. februar 2024 kl. 15.
;