13 jun. 2023

Koropvarmning

Koralliancen inviterer korledere fra hele landet til en gratis inspirationsdag som optakt til den nye korsæson, med fokus på KOROPVARMNING

Af Karen Bendix

Som optakt til den nye korsæson inviterer Koralliancen inviterer korledere fra hele landet til en gratis inspirationsdag med fokus på KOROPVARMNING.

Dagen ledes af to professionelle og superinspirerende korledere Tine Fris-Ronsfeld og Tóra Vestergaard.

I koropvarmning tager vi som korledere mange værktøjer i brug og denne dag vil Tine og Tóra tage jer med i et inspirerende læringsrum med forskellige former for opvarmningsøvelser, så både det fysiske, sociale, vokale og mentale kommer i spil. De vil også arbejde med nogle korsatser undervejs, så der bliver en forbindelse mellem øvelserne og kormusikken, og plads til refleksion.



Om instruktørerne:

Tine Fris-Ronsfeld

Tine Fris-Ronsfeld er professionel sanger, komponist, arrangør og korleder. Hun er kandidat fra Det Jyske Musikkonservatorium med speciale i rytmisk sang og solistuddannet dirigent i rytmisk korledelse med speciale i klang og samklang. Tine er flittig brugt som både instruktør og coach i både Danmark og udland. Hun er dirigent for koret LYT, meddirigent i Vocal Line og sanger i Postyr. Tine har været medudgiver af flere håndbøger om icebreakers og opvarmning - sidst i 2022.

 

Tóra Vestergaard er sanger, korleder, sanglærer og musikpædagog. Hun er kandidat i musikpædagogik fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og kandidat i klassisk korledelse fra Syddansk Musikkonservatorium, foruden den etårige sanguddannelse fra Anne Rosing Sanginstitut. Udover at være instruktør til korfestivaler og workshop-holder for diverse kor, er Tóra dirigent for kammerkoret Staka, Húsakórið og Føroya SymfoniorkesterKor. Foruden sine solo-projekter er Tóra sanger i Dopplers.

TID:

Lørdag d. 19. august kl. 11 - 16.30

STED:

Odense Adresse følger efter tilmelding.

PRIS:

Deltagelse er gratis for medlemmer af Syng, KORLIV, Kor72, DASOM, DSF, Danske Folkekor og Danske Korledere.
Ikke-medlemmer vil blive opkrævet et deltagergebyr på 75 kr.

FORPLEJNING PÅ DAGEN:

Gratis sandwich. Medbring drikke til dagen.

DELTAGELSE OG TILMELDING:

Medlemmer af Koralliancens organisationer har førsteprioritet ved overtegning.

TILMELDING:

Senest d. 15. juni på dette her

Flere nyheder

Kortools er live!
1. september åbnede Kortools. Kom og udforsk alle ressourcerne.
KORTOOLS åbningsworkshops i hele landet
Til september åbner KORLIV for 'Kortools' – korledernes digitale værktøjskasse. Det skal fejres med bobler og workshops i hele landet for alle korledere, organister, sangere og andre med interesse for korledelse og korliv.
Intensiv læring og varmt fællesskab på Sommerskolen
Det var en sommerskole fyldt med godt humør, hjælpsomhed og masser af musik, som Lone Marie Lundsgaard, præst og medlem af KORLIVs hovedbestyrelse, oplevede for første gang som deltagende kursusleder på sommerskolen.
Ungdomslederne tog over
KORLIVs Ungdomslederkursus blev afholdt dagene før Sommerskolen. Det var imponerende at se, hvor stærke, ansvarlige og hjælpsomme ledere der trådte frem, fortæller Lone Marie Lundsgaard.
;