15 jan. 2026

Erfaren korkonsulent stopper

Hanne Korsgaard har valgt at stoppe i KORLIV pr. 31. januar 2026 efter over 10 år som korkonsulent i område Syd.

Hanne

Med sin stærke faglighed og store viden har Hanne været med til at styrke korlivet i hele Syddanmark gennem samtaler med korledere, samarbejde med kredsene, kirker, Løgumkloster Kirkemusikskole og menighedsråd. Derudover har hun sat et stort aftryk på KORLIVs kursusvirksomhed, Sommerskolen og været iværksætter af initiativer inden for kirke-skole samarbejder.

KORLIV takker af hjertet for et godt og konstruktivt samarbejde gennem alle årene, og ønsker Hanne alt det bedste med de nye initiativer, hun nu vil kaste sig over.

D. 6. marts holder KORLIV en afsked for Hanne ifm. årsmødet i Odense Domkirke.

Flere nyheder

Optakt til KORLIVs 60-års jubilæum med repertoirefest og jubilæumsudgivelse
Som optakt til KORLIVs 60-års jubilæum i 2028 planlægger vi en fælles fejring i hele landet: en række lokale korfester i kredsene, hvor vi sammen løfter og synger fra den kommende jubilæums-nodeudgivelse.
Mie Rank Brunberg bliver ny korkonsulent ØST
Med en kandidat i korledelse fra DKDM og stor passion for korsang bringer Mie Rank Brunberg stærk korfaglighed og nye pædagogiske vinkler ind i KORLIV.
Skriv sange til og om Fastelavn
KORLIV – folkekirkens kororganisation kalder alle fantasifulde, musikelskende og legesyge autorer og komponister til at skrive enkle korsange om fastelavn til ny korudgivelse for Spire- og Børnekor.
KORLIVs Komponistkonkurrence
Deltag i KORLIV’s komponistkonkurrence i anledning af KORLIV’s 60-års Jubilæum
;