Fjerde/femte maj
Introduktion – baggrund og tradition
Trekvart århundrede efter Danmarks befrielse oven på Anden Verdenskrigs ’fem forbandede år’ lever traditionen med at sætte lys i vinduerne om aftenen 4. maj stadig – ved den tid, hvor frihedsbudskabet lød i radioen og skabte en euforisk stemning den lune og lyse forårsaften. Det er da også selve friheden, der er grund til at tematisere ved en gudstjeneste denne aften – samt den taknemmelighed, der følger af at leve i et frit land, og som naturligvis er det andet omdrejningspunkt denne aften.
Bønnen om fred og frihed er samtidig mindst lige så påtrængende og nødvendig, al den stund vi ved, at mange folkeslag og nationer lever med krigen og undertrykkelsen som daglige vilkår. Og i forlængelse heraf kan vi overveje, om vi ikke på mange måder er ufrie i vores væremåde som mennesker – at vi er bundet af mange former for konventioner samt frygt for det, der kunne hænde os.
Derfor ligger taknemmeligheden og ansvaret side om side, når man holder gudstjeneste denne dag. Hvad vil vi som mennesker tillade, at der sker med os selv og andre? Og hvortil skal vi rette vores taknemmelighed? Til den, som vi også beder om frihed for vores undertrykte medmennesker, er kirkens svar.
Freden og friheden er ikke nogen selvfølge – lige lidt som krigen og undertrykkelsen er det. Sangens ord får en kristen prægning, når de lyder som følger: Men du, som styrter de stoltes riger og løser fangne af bolt og bånd, dig flyver hjerternes tak i møde, vor skæbne er i din stærke hånd. Det er ord, som lægger sig tæt op ad fejringen af 4. maj.
Gudstjenestens temaer kunne være udfrielsen, friheden, forsoningen, taknemmeligheden og bønnen. Der findes en række bibelske fortællinger, som kan vinkle en gudstjeneste denne aften på forskellige måder.
En væsentlig del af jødernes identitet i Det Gamle Testamente udgøres af en kollektiv erindring om, hvordan de blev udfriet fra undertrykkelsen i Egypten – en begivenhed, der markeres af vandringen gennem Det Røde Hav med Moses i front (2 Mos 14). De husker stadig på det hvert år – en tradition, der blev grundlagt af Gud, da han fem gange minder israelitterne om deres befrielse (5 Mos 5,15; 8,14; 15,15; 16,12; 24,18) i forbindelse med de bud, Han pålægger dem. Den bagudrettede erindring sætter retningen for den fremadrettede etik.
Friheden har et væld af bibelske udtryk – eksempelvis kunne nævnes den evangeliske frihed, som Luther lægger vægt på i sit syn på loven og evangeliet. Han nævner eksempelvis, at de gode komponister skriver evangelisk musik; den bevæger sig frit i forhold til de mindre gode komponister, der må holde sig til kompositoriske regler.
Forsoningen finder et af sine stærkeste bibelske udtryk i det afsnit af Bjergprædikenen, som handler om vrede (Matt 5,21-26), og Paulus formulerer sig direkte om, hvordan vi blev forliget med Gud ved, at hans søn døde (Rom 5,1-11). Fortællingen om Josef og hans brødre (1 Mos 37) udgør imidlertid en mere narrativ, bibelsk tilgang til emnet – holdt sammen med det senere afsnit om deres forsoning (1 Mos 45).
Taknemmeligheden tematiseres blandt andet i en række takkesalmer (Sl 9; 18; 30; 34; 92; 116; 124; 129), men også i de utallige reaktioner, som de helbredte giver udtryk for i forbindelse med Jesu helbredelseshistorier.
Endelig kan bønnen supplere de forskellige tematikker i form af deciderede bønner og en vægtlægning på, at også salmer og korsatser kan udgøre bønner. Det kan også betones, at for mange af dem, som bruger gudstjenesten som anledning til at tænde et lys og sætte det i lysgloben, ligger der ofte en bøn forbundet med det – en bøn for dem, der ikke er her mere eller for dem, der har deres at kæmpe med og længes efter fred.
Bibeltekster
De bibeltekster, som kan anvendes til at opbygge en gudstjeneste denne dag, er
• 1 Mos 37; 45
• 2 Mos 14
• 5 Mos 5,15; 8,14; 15,15; 16,12; 24,18
• Sl 9; 18; 30; 34; 92; 116; 124; 129
• Matt 5,21-26
• Matt 6,9b-13
• Joh 14,25-29
• Rom 5,1-11
• Rom 14,7-9
Traditionsstof
Historisk begivenhed
’Memento’
Taknemmelighed
Afmagt
Tillid
Fællesskab
Sorg
Erindring
Befrielse
Lys i vinduet
Fred og frihed
Bøn for fortsat fred
De lyse nætter begynder
Folkeligt-nationalt fællesskab
Demokrati
Stå sammen mod det onde
Krig og fred
At lægge i Guds hænder
Tilgivelse og forsoning
Kirkeklokkerne ringer stadig ved nationale katastrofer
Salmer og sange
Fra Den Danske Salmebog
• 29: Spænd over os dit himmelsejl
• 46: Sorrig og glæde
• 266: Mægtigste Kriste
• 426: Fred til bod for bittert savn
• 613: Herre, du vandrer forsoningens vej
• 634: Du ved det nok, mit hjerte
• 676: Guds fred er mer end englevagt
• 710: Kærlighed til fædrelandet (evt. opdelt)
• 778: Fred hviler over land og by
• 784: Altid frejdig
• 785: Tunge, mørke natteskyer
Fra 100 salmer
• 816: Nu sænker Gud sit ansigt over jorden
• 860: Vi finder fred i kirken (evt. enkel te vers)
• 862: Gå i mørket med lyset
• 876: Barmhjertige Gud
• 881: O, Gud, bag svarløs dag
• 895: Han glemmer mig aldrig
(KSB 1005)
Fra Kirkesangbogen
• 834: Guds fred med vore døde
• 870: Der skinner et lys fra en stjerne
• 873: Natteengel
• 874: Men det bliver atter stille efter stormen (HS 545)
• 877: Tag min hånd
• 880: En lærke letted (HS 546)
• 884: Kringsatt av fiender (HS 201)
• 988: Nu løfter Gud sit ansigt over
jorden
• 1010: Jesus, Guds søn
• 1011: Kom, tænd et lys
• 1020: Dona nobis pacem
Fra Højskolesangbogen
• 174: Frihed er det bedste guld
• 497: Det haver så nyligen regnet
• 511: Gribe efter blanke ting
• 515: Det kom som en susen ved aften
Korsatser
Ligestemmigt kor
• Da pacem Domine (Kanonsang i skolen, Melchior Franck, Edition Egt ved) -kanon
• Forlen os freden, Herre nu (Motetter og epistelsvar, salmer og sange fra Viborg Domkirke, Asger Pedersen , Edition Egtved) – SATB
• Fred hviler over land og by (la Cour Edition Egtved) -SSAA & SATB
• Guds fred er glæden i dit sind (Sal mehits i koret, W. Egmose, Dansk Sang) -SA+klav.
• Når nat er lys og dag er lang (Årstider, Forum for Rytme i Kirken) -SSA
• Sommerlyse Helligånd (Sommerlyse Helligånd, Edition Egtved) -SSA+inst.
• The Peace of God (Rutter, Oxford) – SSA
Blandet kor
• Barmhjertige Gud (Dagen gror af mor gengryet, Forlaget Præstholm) – SATB
• Frans af Assisis bøn (La Cour, Fire mo tetter, Engstrøm & Sødring) -SATB
• Guds fred er glæden i dit sind (Dagen gror af morgengryet, Forlaget Præst holm) – SATB
• The Peace of God (Rutter, Oxford) -SATB
Fysiske rammer
Sognegården/kirken med lys i vinduer
Mindesten
Krigergrave
Tidspunktet for frihedsbudskabet
Kirkegården
Samarbejdspartnere
Lokalhistoriske foreninger
Forsvarsforeninger
Hjemmeværnet
Historisk byvandring
Øjenvidner, der kan berette fra krigen
Historikere eller historisk interesserede, der kan fortælle om begivenhedens betydning for eftertiden
Blæsere (fra musikskoler)
Andre kunstnerisk udtryk
Litteratur og digte
• Kaj Munks liv og hans digte
• En vinter lang og mørk og hård
Musik
• Prins Jørgens March
• Europahymnen (Ode an die Freude)