Referat af generalforsamling foredag d. 20. januar 2023
Generalforsamling og inspirationsdag i Frihavnskirken på Østerbro i København, januar 2023
26. januar 2023
Inspirationsdag og generalforsamling i Frihavnskirken
Generalforsamling i København/Helsingør Stiftskreds i Frihavnskirken, Østerbro d. 20/1 2023
Dagen indledtes med kaffe og morgenbrød samt præsentation af de ca. 15 korledere, der var til stede.
Dernæst spændende introduktion til Vocal Painting v. Siri Myggen.
Efter frokost stødte et par korledere mere til samt Christiane (formand for Korliv) og generalforsamlingen blev ledet af kredsens formand Susanne Østergaard.
DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLINGEN IFLG. VEDTÆGTERNE
1. Valg af dirigent og referent.
Dirigent: Susanne Østergaard, referent: Mie Korp Sloth.
Dirigenten konkluderede, at Generalforsamlingen var lovlig indkaldt.
Beretning fra kredsformanden. Kredsens aktiviteter i 2021 blev gennegået: Der har generelt været rigtig god tilslutning til kredsens aktiviteter. Børnekorstævne med uropførelse af de af kredsen bestilte påskesange, komponeret af Jakob Høgsbro med tekst af Eva Chortsen. Stævnet var med overnatning og afsluttende koncert i Engholmkirken og en stor succes! Øvrige aktiviteter i løbet af året var spirekorstævne med Thomas Lennert, voice workshop med Cille Buch og så et nyt tiltag: Popkorstævne med Sine Sørensen for midterårgangene 6-9 klasse. Kredsen vil i den kommende periode arbejde på at lave en fast struktur for hvornår de forskellige stævner afholdes af hensyn til korledernes langtidsplanlægning. Ligeledes blev der talt om muligheden for at kunne forhåndsbooke pladser til stævner inden man har endeligt deltagerantal og dette emne har også bestyrelsens fokus. Det blev også nævnt at kredsen er med til at arrangere et stævne for drengestemmer 2. pinsedag.
Susannes beretning blev godkendt.
Gennemgang af kredsens reviderede regnskab v. Eja Scharling. Regnskabet blev godkendt. Simone Fought spurgte, om der blev sparet op til noget særligt? Susanne svarede: Ikke p.t. men forslag er velkomne.
Forslag fra hovedbestyrelsen, kredsbestyrelsen og medlemmerne.
Der er ikke indkommet forslag fra kredsbestyrelsen eller medlemmerne, men hovedbestyrelsen præsenterede en række vedtægtsændringer, som er nødvendige bl.a. efter navneændring samt ved etablering af ungenetværk. Ændringerne blev gennemgået af Christiane og Susanne og alle kunne tilslutte sig forslag til ændringer.
Valg af kredsbestyrelse. På valg i år (for 2 år): Louise Munch, Anne-Terese Sales og Anja Haven. Anne-Terese ønsker ikke genvalg. Louise og Anja modtager gerne genvalg. Som suppleant er Marlene Lollike på valg hvert år.
Valgt til Kredsbestyrelsen blev: Louise Munch (genvalg), Anja Haven (genvalg), Christian Devantier, Organist og korleder i Mørkhøj kirke og Christa Baadsgaard Mærkedahl, organist og korleder i Brøndbyvester kirke. Marlene Lollike blev valgt som suppleant igen.
Susanne Østergaard og Eja Kruse Scharling blev valgt sidste år og er derfor ikke på valg i år.
Behandling af forslag fra kredsen til repræsentantskabet/hovedbestyrelsen. Ingen forslag.
Valg af repræsentantskabsmedlemmer samt 2 stedfortrædere for disse. • Vi har i kredsen ca. 70 kirker repræsenteret, så vi må sende 7 repræsentanter af sted med stemmeret til repræsentantskabsmødet.
Som repræsentantskabsmedlemmer blev følgende valgt: Bente Kiil Toftegaard, Brønshøj kirke. Louise Munch, Vesterbro Sogns Ungdomskor, Susanne Østergaard, kredsformand samt korleder i Lillerød og Hillerød kirke samt Mette Skou, korleder Mørkhøj kirke. Kredsen forbeholder sig ret til på Årsmødet at udpege 3 ledige repræsentantskabsmedlemmer blandt deltagere i Årsmødet.
Opstilling af kandidater til hovedbestyrelsen, jf.§ 7 – forslag kommer senere…
Valg af revisor. Vibeke Sahner Ockelmann, Korleder og organist i Sorgenfri kirke.
Evt.
Under evt. blev der genopfrisket minder fra korstævner på Bornholm. Måske er tiden inde til at genoptage kontakten. (forslag fra Mie: kontakt evt. Sigga og Rebecca Forsberg om et samarbejde om korstævne. .
Mie Korp Sloth (HB Korliv samt organist og korleder i Fredensborgkirkerne) orienterede om organisationen: Koralliancen, som er en paraplyorganisation for alle kororganisationer og som i fællesskab ønsker at løfte fælles udfordringer op på den politiske dagsorden. Koralliancen planlægger et seminar d. 12/5 i Koncertkirken, København om musikuddannelser eller mangel på samme…. Sæt kryds i kalender.
Anja Haven orienterede om et spændende 2-årigt uddannelsesforløb: Master i Musikpædagogik, som er under det rytmiske musikkonservatorium. En anbefaling til at undersøge denne mulighed.
Simone Fought orienterede om, at hun er ved at indspille 20 salmer/sange/musik til babysalmesangsbrug, som bliver frigivet til brug i april.
Christian Devantier spurgte ind til tilmeldingsfrist ved korstævne og Susanne lovede, at det vil blive drøftet ved næste Kredsbestyrelsesmøde.
Til sidst blev det bemærket, at der var et dejligt fremmøde og en god stemning blandt de fremmødte.