Uddannelse som nøgle til folkekirkens kirkemusik

Undersøgelsen ’Folkekirkens organister og kirkemusikere 2025’ viser en markant vækst i det kirkemusikalske arbejde. Over de seneste cirka 20 år er det samlede antal årsværk for organister og kirkemusikere steget med omkring 20 procent. Væksten afspejler ikke blot et øget aktivitetsniveau, men også en grundlæggende forandring af kirkemusikerens arbejdsfelt. Musikken er i dag en central del af folkekirkens møde med både børn, unge og voksne – langt ud over den traditionelle søndagsgudstjeneste.

Kirkemusikere – korledere og organister - løfter i stigende grad opgaver som:

• Børne- og ungdomskor
• Babysalmesang og musikalsk småbørnsarbejde
• Minikonfirmand- og konfirmandundervisning
• Nye gudstjenesteformer og musikgudstjenester
• Samarbejde med skoler, daginstitutioner og lokalsamfund

Kraftig øget efterspørgsel på kirkemusik

Martin Roelsgaard Gade, rektor for Kirkemusikskolen i Vestervig og medlem af KORLIVs hovedbestyrelse, har været med til at iværksætte undersøgelsen og konstaterer: ”Undersøgelsen er udtryk for en kraftig øget efterspørgsel på kirkemusik. Kirkemusikken fylder simpelthen mere end nogensinde i folkekirkens liv. Undersøgelsen er afgrænset til organister og kirkemusikere, som kan lokaliseres ud fra data om lønklasser i Folkekirkens Lønsystem og Statens Lønoverblik. Vi har valgt ikke at spørge ind til deres konkrete arbejdsopgaver (fx organist, klaver, korledelse, børnekorledelse, babysalmesang mv.), da formålet først og fremmest har været overordnet at få overblik over antal og uddannelsesbaggrund.”

Faldende andel af uddannede kirkemusikere

Et af undersøgelsens mest markante fund er, at udviklingen i antallet af uddannede kirkemusikere ikke følger med væksten i opgaverne. Andelen af konservatorieuddannede organister falder, samtidig med at flere kirkemusikalske stillinger varetages af personer uden formel kirkemusikalsk uddannelse.

I dag rekrutteres der i stigende grad blandt autodidakte musikere, pianister, musikpædagoger og musikere uddannet i andre musikalske traditioner. Mangfoldigheden rummer store styrker, men rejser også et centralt spørgsmål om, hvordan man sikre kendskab til folkekirkens liturgi, salmetradition og kirkeår?

Kirkemusikere er den eneste funktionærgruppe i folkekirken, hvor der ikke stilles krav om en obligatorisk grunduddannelse. Undersøgelsen peger på, at dette skaber et voksende behov for fælles kompetenceløft.

Organistmangel især i de små sogne

Undersøgelsens spørgeskema til menighedsråd dokumenterer en begyndende organistmangel, som især rammer mindre sogne. Her står mange stillinger ubesatte i lange perioder, og omtrent halvdelen af de ledige stillinger har været ubesat i mere end et halvt år.

Deltidsstillinger, geografisk afstand og begrænset rekrutteringsgrundlag gør det vanskeligt at tiltrække uddannede organister. Det forstærker behovet for decentrale uddannelsesmuligheder og fleksible efteruddannelsestilbud.

Obligatorisk grunduddannelse som fælles fundament

På baggrund af undersøgelsen peger folkekirkens kirkemusikskoler på behovet for en fælles og obligatorisk kirkemusikalsk grunduddannelse. Forslaget handler ikke om at udelukke nye faglige profiler, men om at sikre et fælles minimumsniveau af faglighed.

”Som uddannelsesinstitution er sådanne undersøgelser meget vigtige redskaber til at give viden om det arbejdsmarked, vi uddanner til. Når flere uden en kirkemusikalsk uddannelse varetager kirkemusikalske opgaver, er der behov for at sikre den særlige faglighed, der er nødvendigt for at bære gudstjenesten musikalsk, understøtte fællessang og korliv,” siger Martin Gade.

En grunduddannelse kan give alle kirkemusikere et solidt fundament i liturgi, salmetradition, fællessang og samarbejde om gudstjenesten. Den kan tilrettelægges fleksibelt og gennemføres sideløbende med ansættelse – på linje med efteruddannelse for andre personalegrupper i folkekirken.

Kurser og efteruddannelse som nødvendighed

Med et stadig mere komplekst arbejdsfelt bliver efteruddannelse afgørende. Undersøgelsen peger på behov for løbende kompetenceudvikling inden for blandt andet korledelse, pædagogik, liturgisk praksis og musikalsk fornyelse.

Folkekirkens kirkemusikskoler, KORLIV og kompetenceudviklende aktører spiller her en central rolle gennem deres landsdækkende og decentrale struktur samt et bredt udbud af kurser og efteruddannelser.

Et fælles ansvar for fremtiden

Undersøgelsen tegner et klart billede: Kirkemusikken er i vækst, forventningerne er stigende, og rekrutteringen er udfordret. Hvis folkekirken også fremover skal kunne løfte sine mange musikalske opgaver med kvalitet i hele landet, kræver det en styrket indsats for uddannelse, kurser og efteruddannelse.

Både menighedsråd og de kirkemusikalske uddannelsesinstitutioner skal anerkende, at uddannelse, kurser og efteruddannelse er en forudsætning for, at både tradition og fornyelse kan gå hånd i hånd i folkekirkens levende musikliv.

Og her er KORLIV behjælpelig, mener Martin Roelsgaard:

”Bl.a. ved at fortsætte det gode kernearbejde med kurser og efteruddannelser i dialog med de mange dedikerede medlemmer, kirkemusikskolerne og kirkelivet i øvrigt.”

----------

Fakta:

Undersøgelsen ’Folkekirkens organister og kirkemusikere 2025’ er gennemført af Folkekirken i tal og FUV i samarbejde med folkekirkens kirkemusikskoler og Landsforeningen af Menighedsråd.

Faktaboks: Kirkemusik i tal

• Antallet af årsværk for organister og kirkemusikere (herunder korledere) er steget med ca. 20 % siden slutningen af 1990’erne
• Væksten drives især af nye musikalske opgaver i og uden for højmessen
• Kirkemusikere (herunder korledere) er i dag involveret i et bredt spektrum af undervisnings- og aktivitetsformer