Avisleg (Navneleg)

Staldtip #51

Avislegen er en navneleg, hvor man på en sjov - og lidt kaotisk måde - får lært en hinandens navne at kende meget hurtigt.
 
Beskrivelse
Koret sidder i en ring. I midten står en person med en sammerullet avis eller lignende.
Legen starter ved, at personen i midten siger et navn og forsøger at ramme den nævnte person på benet med avisen, hvis denne person når at sige et nyt navn, inden den bliver ramt, skal personen i midten i stedet forsøge at ramme den næste person, hvis navn er blevet nævnt.
Hvis personen i midten når at ramme den nævnte person inden denne får sagt et nyt navn, skal de bytte plads, men den person som lige har været i midten skal huske at sige navnet på en ny person inden han/hun sætter sig ellers kan den, der har overtaget avisrullen nå at slå personen tilbage ind i midten.
Forvirret? Se hvordan legen leges i videoen nedenfor.
 
For materiale om lignende emner søg på
Lege - trivsel - samarbejde