Vocal Painting til koncerten
Kortools bidragsydere 2024: Korkollektivet
Vocal Painting kan bruges som et led i en koncert enten som en musikalsk overgang mellem sangene eller som en direktionsteknik. Den kan i nogen tilfælde bruges som er erstatning for den traditionelle direktionen og den kan bruges til direktion af elementer, som ikke dækkes af denne. Såsom hvordan skal vi bevæge os til musikken eller stå stille, synge med luft eller hvilken følelse sangerne skal udtrykke.
Vocal Painting- Koncerten
Fortsættelse på Vocal Painting - Korprøven og Vocal Painting - Gudstjenesten
Når vi skal lave koncerter med vores kor, har vi som korledere mange forskelligartede opgaver. Udover det musikalske ansvar har vi ofte også ansvaret for gennemførelsen af koncerten herunder at være konferencier med ansvar for at præsentere musikken og skabe en god fremdrift i koncerten.
Oftest bliver koncerternes form skabt ud fra formlen: Snak - sang - snak - sang - snak - sang osv.
Men vi behøver ikke at stå og sige en hel masse, og nogle gange skal musikken også bare have lov til at tale for sig selv. Her kan vi bruge VoPa i overgangene mellem sangene. Det skaber både sammenhæng i koncerten og kan sætte stemningen og handlingen for den næste sang i repertoiret, uden at vi siger og forklarer en hel masse.
I videoen viser Vi bruger her VoPa som et direktions værktøj, og vi sætter rammen, som vi ønsker.
Tonal overgang
En tonal overgang mellem to sange kan f.eks. være en direkte overgang uden ophold mellem to sange, som står i samme toneart.
Hvis sangene står i forskellige tonearter kan man lave en tonal overgang ved at benytte VoPa tegnet for at transponere. Man kan enten transponere flerstemmigt eller starte med at bruge VoPa tegnet for at finde en fælles grundtone og herefter bruge tegnet for at transponere til at finde den nye grundtone.
Den sidste idé til en tonal overgang, som vi vil nævne her er brugen af solmisation. Brug tegnet for Do og når alle synger samme grunddtone kan man benytte solfege til at etablere den nye grundtone.
I videon viser vi en tonal overgang, hvor vi bruger VoPa tegn til at skabe en overgang til næste sang.
De tegn vi bruger er:
- Fermat
- Grundtone/match f.eks. tenor
- Sing/aktiver
- Enter slowly (kom langsomt ind på tonen)
- Sang to / syng selv første linje.
Øvelsen går ud på
Syng den første sang
Forbered fermat og aktivér
Find til grundtone
Enter slowly
Sang nummer to kommer nu
Start på næste sang
Rytmisk overgang
Vi kan også bruge vores digedagesprog til at lave en overgang. (Se præsentation af dette rytmesprog i videoen “Puls og rytmer”) I eksemplet i videoen bruger vi di, dida og digedage med dertilhørende håndtegn. I videoen viser vi også hvordan man kan sætte ord på rytmerne, hvis man ønsker, at det skal have en sammenhæng til næste sang eller den sang, vi lige er kommet fra.
Øvelsen går ud på
Knyt ord til di, dida, digedage
Vis tegnene - enten til koret som en hel gruppe eller i to grupper (Du kan som korleder give tegn til alle grupper eller dele opgaven med en eller flere korsangere, som kan give tegn til en gruppe).
Direktion
Vi kan også bruge VoPa som en direktionteknik. Det er meget effektivt, og det kan gøres diskret foran et publikum. Tegnene og brugen af disse trænes til korprøvene, så sangerne er vant til det improvisatoriske element, hvor korlederen har mulighed for at ændre på de musikalske aftaler undervejs, og dermed give nyt liv til musikken.
Vi bruger f.eks. tegnene:
- Følelsen af eks. glæde, sorg eller vrede
- Grundtrin
- Stå stille
- Luft
- Volume
- Fade ud
Øvelsen går ud på
Syng en for koret kendt sang
Diriger i første omgang som du plejer, og afsøg herefter nye veje for musikken med brug af VoPa tegnene som vi præsenterede ovenfor.
Børnekor
De fleste kor elsker at lave rytmesprog og at blive udfordret. Som vi viste i videoen om Puls og Rytme, så er det altid sjovt med en Rytmebattle, og det kan også bruges til koncerter, hvis man er klar på, at sangerne kan lave fejl og grine sammen.
Mange af VoPa systemets tegn er meget velegnet til direktion af børn. Eksempelvis er VoPa tegnet for Volumen er super godt og tydeligt tegn at bruge over for børnekor. Tegnet for Følelsen af er også god til børn, da mange af dem er performere i hjertet, og nogle gange har brug for et ledende ord/tegn fra en korleder. Det giver god energi, får tankerne væk fra idéen om at “skulle præstere” og får på den måde sangerne igennem eventuelle nerver!
Materialet er udarbejdet med udgangspunt i filosofien om "Det Intelligente Kor". For mere information, gå til The Intelligent Choir.