Korliv i folkekirken
Der er Korliv i Folkekirken , fordi
- Lyden af sang er lyden af liv.
- Lyden af liv er, hvad det handler om i kirken: Taknemmeligheden over livet: at vi er til og kan give lyd sammen. Glæden over det budskab om håb for livet, som vi hører i kirken. Det skal der svares på med sang, livlig sang, sang i kor, korliv.
Korene i folkekirken består af stemmer i alle aldre og fra hele landet. Fra det mindste sogn, hvor havet og blæsten lægger stemme til, til de største byer, hvor trafikken spiller med, samler dygtige kirkemusikere børn, unge og voksne til kor. Og det vil sige, til fællesskaber omkring musik og sang, der er til glæde både for korsangerne og for tilhørerne. Sangen i kirken får mere liv, når der er liv i korene.
Folkekirkens kor er samlet i organisationen Korliv. Navnet udtrykker som sagt noget grundlæggende i sangen og i folkekirken og om det at synge i kor: At det er udtryk for liv. Og det kan også forstås sådan, at det at synge i kor kan blive en del af éns liv. En slags livsform:
I korene lærer vi at øve os sammen. Ikke for at blive bedre end de andre, men for sammen at blive bedre.
I korene lærer vi, at vi lever i fællesskab med andre mennesker, og at hver eneste stemme er værdifuld.
I korene får vi musikalske og poetiske oplevelser, der beriger vores liv.
I korsangen oplever vi, at vi har noget at give til hinanden. Glæden ved at synge mødes med glæden ved at lytte til sangen.
Korliv samler folkekirkens mange forskellige kor. Korliv arrangerer korstævner og sørger for dygtiggørelse af sangere og korledere. Korliv sørger for nye materialer og musikalsk udvikling af kormusikken i Danmark. De mange kor spredt ud over landet kan på den måde føle sig som del et fælles korliv.
At der er liv i folkekirkens kor skyldes, at der rundt omkring i landet er menighedsråd, som lægger vægt på, at kor er en vigtig del af gudstjenesten og sognets musikalske liv, og at det er en vigtig del af livet for børn og unge og voksne at kunne mødes om sangen. For det enkelte menneske er det en gave for livet at lære at synge i kor, at lære musikken og poesien at kende og blive dygtig sammen med andre. Og for samfundet og kirken er det en gave, at børn og unge og voksne erfarer dette særlige fællesskab og bringer kirkemusikkens rige arv videre. Det er livsvigtigt, at mennesker sammen giver lyd af taknemmelighed og sorg og glæde over livet. Det trænger vi altid til at gøre og at høre.