Anbefaling: Korudflugtsaktiviteter
Staldtip #121
Det skaber sammenhold i et kor at tage på tur sammen. Her er fem forslag til aktiviteter, som man kan lave sammen på sådanne ture.
Beskrivelse
1) Hør en koncert med et andet kor
2) Musikquiz:
Konkurrence med to eller tre hold: Lav en playliste og lad grupperne gætte, hvilken sang det er. Hvis de gætter forkert går turen videre til det næste hold.
3) Teaterleg: Lav et kort og meget åbent manuskript med en kendt "scene" eks. en korprøve. I manuskriptet udelades en masse replikker.
Korsangerne laver hver i sær nogle replikker, som lægges i en skål.
Forestillingen fremføres af nogle udvalgte skuespillere og en fortæller, som fortæller, hvad der sker i historien, og hvilken person i stykket, der skal sige noget. På de manglende replikkers plads trækker den skuespiller, der spiller den pågældende rolle en tilfældig replik fra skålen og fremfører den.
4) Gå en tur: Det er altid godt at komme udenfor og få frisk luft og er et godt afsæt for at hygge sig sammen. Gå evt. hen til en attraktion, som I kan opleve sammen.
5) Hemmelig udfordring: Når udflugten starter får hver korsanger en hemmelig udfordring. Eks. gå med hat et helt døgn. Afsluttes med at de hemmelige udfordring afsløres for de andre, når turen slutter.
For materiale om lignende emner søg på
Trivsel